De fleste af os har prøvet det. Nogen løfter telefonen, siger “smil”, og pludselig ved man ikke, hvad man skal gøre med hænderne, ansigtet eller blikket. For mange bliver billeder derfor noget, man helst undgår, og så ender de fleste minder med at handle om andre.

Men billeder er en af de bedste måder at fastholde tid på. Om ti år er det ikke det perfekte smil, du kigger efter, men stemningen, menneskene og det liv, der blev levet. Det gode ved at være mere tilpas foran kameraet er, at det kan læres, lidt ad gangen.

Vær til stede i stedet for altid at stå bag kameraet

Der er ofte én person i familien eller vennegruppen, der altid tager billederne. Den person forsvinder langsomt ud af historien, fordi de aldrig selv kommer med på et eneste billede.

Prøv at give kameraet fra dig en gang imellem. Bed en anden om at tage nogle billeder, eller stil telefonen op og brug timeren. Det føles mærkeligt de første par gange, men det bliver hurtigt naturligt, og du får minder, hvor du faktisk selv er med.

Find det gode lys og en vinkel du kan lide

Lys betyder mere for et billede end næsten alt andet. Blødt dagslys fra et vindue eller den sidste time før solnedgang er venligt mod de fleste ansigter, mens hårdt loftslys ofte gør billeder flade.

Det hjælper også at kende sin egen bedste vinkel. Kig lidt over eller lige mod kameraet frem for op i det, og drej kroppen en anelse i stedet for at stå helt frontalt. Det er ikke forfængelighed, det er bare små greb, der gør, at billedet ligner den udgave af dig selv, du kender fra spejlet.

Små ting der gør dig mere tryg ved dit eget spejlbillede

Meget af utrygheden foran kameraet handler ikke om kameraet, men om, hvordan vi har det med vores eget udseende i forvejen. Når man er godt tilpas med sit spejlbillede til daglig, smitter det af på, hvordan man har det, når linsen peger på en.

For nogle handler det om søvn, vand og at bevæge sig. For andre fylder en enkelt ting mere, for eksempel ujævn hud eller solskader fra mange somre, og her vælger nogle at få set på ujævn hudtekstur hos en fagperson frem for selv at gætte sig frem. Det vigtigste er, at det er en vurdering, en autoriseret behandler laver sammen med dig, ud fra din hud og dine ønsker.

Vil du læse mere om, hvad forskellige behandlinger indebærer, kan du se mere hos Cosmo og bruge det som baggrund, inden du eventuelt taler med en behandler om, hvad der giver mening i din situation.

Uanset hvad man vælger, er pointen den samme. Det handler ikke om at ændre sig for kameraet, men om at føle sig mere hjemme i sig selv, så et billede bliver en glæde frem for en prøvelse.

Print billederne og lad dem fylde i hjemmet

Vi tager flere billeder end nogensinde, men de fleste bliver liggende i telefonen, hvor de sjældent bliver set. Et billede, der hænger på væggen eller står i en ramme, får en helt anden værdi i hverdagen.

Vælg nogle få favoritter og få dem printet. Det behøver ikke være de mest polerede billeder, tit er det de spontane, der rammer bedst. Når du ser dig selv og dine nærmeste hænge fremme hver dag, bliver det også lettere at acceptere at være med på det næste billede.

Her er nogle enkle greb, der gør det nemmere at slappe af, når kameraet er fremme:

• Træk vejret roligt og slip skuldrene ned lige inden billedet tages.
• Lav noget med hænderne, hold en kop, en taske eller stik dem i lommen.
• Tænk på noget, der får dig til at smile ægte, i stedet for at presse et smil frem.
• Tag flere billeder i træk, så du ikke hænger på det første og bedste.
• Bed om at se billedet bagefter, så du selv kan vælge det, du bedst kan lide.

Minder er værd at være med på

At blive mere tilpas foran kameraet handler mindre om teknik og mere om at give sig selv lov til at være med. Find det gode lys, tag et par billeder for meget, og hæng de bedste op, hvor du kan se dem. Og husk, at det, der gør et billede godt om mange år, sjældent er det perfekte, men det ægte.