Kølingen er den eneste ting i et køkken, der aldrig holder fri. Komfuret bruger strøm, når det er tændt, og opvaskemaskinen når den kører. Køleskabet kører 24 × 365 = 8.760 timer om året. Derfor er det også dér, forskellen mellem to modeller for alvor bliver til penge — og alligevel er forbruget typisk det tal, folk kigger på til sidst, hvis overhovedet.

Kort om artiklen: Hvad et almindeligt køleskab bruger ifølge Bolius, hvorfor professionelt udstyr ligger et helt andet sted på skalaen, og hvad man kan gøre ved forbruget uden at udskifte noget som helst.

Tallene for husholdningen

Videncentret Bolius har samlet forbrugstal for de almindelige typer med sparenergi.dk som kilde. Ifølge opgørelsen bruger et køleskab typisk mellem 120 og 470 kWh om året, og spændet følger både størrelse og alder.

Kølefryseskabet er den interessante række. Forskellen mellem en model over fem år og en helt ny er 313 – 232 = 81 kWh om året, altså 81 : 313 = knap 26 procent. Det gamle skab er ikke i stykker — det er isolering og kompressorteknik, der har flyttet sig i mellemtiden.

Sætter man en regneforudsætning på elprisen, bliver forskellen til kroner. Med 2,50 kr. pr. kWh koster de 81 kWh 81 × 2,50 = godt 200 kr. om året. Det lyder af lidt for ét skab. Ganger man op til et køkken med fire kølemøbler, der hver kører døgnet rundt, er man et andet sted.

Hvorfor professionelt udstyr ligger et andet sted

Et kølebord i et professionelt køkken kan ikke sammenlignes direkte med et husholdningsskab, og det handler kun delvist om størrelse. Tre forhold adskiller dem:

• Åbningsfrekvensen. Et husholdningsskab åbnes en håndfuld gange om dagen. Et kølebord åbnes mange gange i timen i en travl service.
• Genopretningstiden. Professionelt udstyr skal tilbage på temperatur hurtigt efter hver åbning, og det kræver en kraftigere kompressor.
• Omgivelsestemperaturen. Et køkken i drift er varmere end en almindelig køkkenkrog, og kølingen arbejder mod den varme hele vagten.

Alle tre ting koster strøm, og de er indregnet i konstruktionen fra fabrikken. Derfor siger et forbrugstal fra en husholdningsmodel ikke ret meget om, hvor meget strøm et kølebord bruger i daglig drift — tallene skal findes for den kategori, man rent faktisk skal købe i, og de skal holdes op mod, hvor mange timer udstyret er i brug.

Det er i øvrigt den samme mekanisme, der gør, at et skab i et varmt rum bruger mere end det samme skab i et koldt. Forskellen mellem et bryggers på 15 grader og et køkken på 25 mærkes på regningen, selvom skabet er identisk.

Fem ting, der ikke kræver et nyt køb

1. Støvsug kondensatoren et par gange om året. Et tilstøvet gitter tvinger kompressoren til at køre længere for den samme køling.
2. Tjek tætningslisten med et stykke papir: kan du trække det ud uden modstand, når lågen er lukket, slipper der kulde ud hele døgnet.
3. Giv plads bagved. Varmen skal væk, og et skab, der står klemt inde, bruger mere.
4. Lad ikke varm mad køle af i skabet. Varmen skal fjernes igen, og det er kompressoren, der gør arbejdet.
5. Undgå at overfylde. Kulden skal kunne cirkulere, ellers kører maskinen længere for at nå den samme temperatur.

Punkt et og to tager tilsammen en halv time og bør ligge fast i årshjulet. De øvrige tre er vaner frem for opgaver, og de er de sværeste at holde, netop fordi de ikke står nogen steder.

Den stille post på elregningen

Kølingen er dyr, fordi den aldrig står stille — ikke fordi den er ineffektiv. Find ud af, hvad dit nuværende udstyr faktisk bruger, før du vurderer, om noget skal skiftes. Ganske ofte flytter en halv times vedligehold mere end en ny model gør.